14/4- Kompensatorisk pædagogik vs. Interkulturel pædagogik

Kompensatorisk pædagogik:

Skal vi reparere børnenes “fejl” eller kvalificerer deres forskelle?

Den kompensatoriske pædagogik har sine rødder i 1960ernes USA, her var den indre bys fattige områder præget af kriminalitet og fattigdom, og den hvide middelklasse fraflyttede. På daværende tidspunkt var det normen at sorte og fattige børn blev intelligenstestede af psykologer. Disse tests skulle hjælpe til at finde en måde, hvorpå man kunne rette op på de sorte fattige børns intellektuelle mangler. Uddannelsesformen, som skulle redde disse børn fra slum og moralske mangler, blev den kompensatoriske pædagogik.

Denne pædagogik er først og fremmest baseret på antagelser om, at det fattige barns opvækst og livsvilkår ikke er tilstrækkelige i forhold til, at barnet kan få en normal intellektuel udvikling. Her bygger det på antagelsen om, at barnets miljø ikke er i stand til at tilbyde barnet tilstrækkelig stimulering, og her tales både om fysisk og socialt miljø, altså forældrene ses her som en vigtig faktor.

Didaktisk set er løsningen ifølge en kompensatorisk tankegang at gribe ind tidligt med en forebyggende indsats, som så skulle have langsigtet virkning både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

(Kilde: Interkulturel pædagogik, Horst, C)

 

Interkulturel pædagogik

Det grundlæggende princip for interkulturel pædagogik er, at alle børn bør have de bedste muligheder for at lære mest muligt og for at klare sig godt i uddannelsessystemet og derefter på arbejdsmarkedet og i samfundet.

 Det sekundære mål er at bidrage til at skabe et samfund, der hænger sammen (er integreret) og har færrest mulige sociale og etniske konflikter, som splitter samfundet.

 Den interkulturelle pædagogik er altså indstillet på at gøre op med den såkaldte negative sociale arv, men den er uenig i, at det kan gøres ved at stemple en stor gruppe elever og deres familier som kulturelt og sprogligt depriverede eller som en særlig risikogruppe.

 Et tredje tema i interkulturel pædagogik er indholdet af undervisningen og dens betydning for elevernes identitetsudvikling og deltagelse i skolen. Curriculum har aldrig blot været en formidling af neutral viden, men en måde at fremstille en dominerende opfattelse af verden på.

 Formidlingen af viden er altid selektiv, da nogle perspektiver er taget med, mens andre er udeladt.

 Den simpleste måde at integrere et interkulturelt indhold i undervisningen samt at inddrage kulturelle elementer fra minoritetsbørnenes baggrund i undervisningen er ved, at inddrage personer, begivenheder og fortællinger fra historien, legender og eventyr fra deres forældres hjemlande.