Filmprojekt: Ved bordet

Under vejs i vores filmprojekt, er vi kommet til at stille spørgsmålstegn ved målgruppen 4-5 år. Grunden til at vi er blevet i tvivl, er at vores produkt nærmere tiltaler børn som lige er startet i børnehave, altså 3-4 årige. Vi mener at vores produkt ikke fremstiller sin pointe, god bordskik, tydeligt nok for målgruppen 4-5 år. Derimod mener vi selv, at den er velegnet som samtaleværktøj i forbindelse med en yngre målgruppe.
Produktet skal altså i vores optik, forståes som et redskab pædagoger kan anvende i overgangsperioden fra dagpleje til børnehave. Vi forestiller os at pædagogen kan inddrage de ældste børn i børnehaven til at vise/fortælle børnene i overgangsperioden om temaet (bordskik i børnehaven). På den måde kommer de ældste til at føle sig hørt og anerkendt, i og med at de allerede kender rammerne (Gofmann) i børnehaven. I denne sammenhæng, tænker vi også bla. Axel Honneth, og hans opfattelse af anerkendelse, som universal betingelse for at opnå god identitetsdannelse gennem sociale sammenhænge.

Filmen kan muligvis også forestilles at indgå i en samling af tema-film, fortsat velegnet for hovedsageligt de yngste i børnehaven.

Film:

https://youtu.be/lpFWmyvK1Pk

13/5 refleksioner I forhold til filmproduktion

Vi er i gruppen igang med, at lave en film, hvor vi tager udgangspunkt i modulet Professionel kommunikation. Vi har været ude i feltarbejde, hvor vi har lavet nogle observationer, som vi så vil bruge til vores film.

Vi har snakket frem og tilbage om hvilken målgruppe vi vil henvende os til, og hvad filmen skal omhandle, altså hvilket emne vi gerne vil tage op.
Vi har valgt at vores målgruppe skal være børnehave børn i alderen 4-5 år, det har vi valgt da vi i vores feltarbejde observerede, at der var nogle udfordringer i forhold til bordskik.
Filmen bliver bygget op som en tegneserie, hvor der opstår en situation, som udspiller sig i en børnehave ved middagsbordet.

Vi tager udgangspunkt i to af det tre kommunikationsformer, som er æstetisk og kognitiv kommunikation, samt de 8 samspilstemaer.

11/5 Digital mobning

Digital mobning er kendetegnet ved at det er konstant. Dermed ment, at det ikke bare er i skolen, til fodbold osv., men derimod aktivt konstant. Det er umuligt at trække sig - mobiler, ipads er tilgængelige hele tiden. Du kan slukke og lukke enhederne, men beskederne venter bare når de bliver tændt igen. Folk gemmer sig bag anonyme profiler, hvilket gør det lettere at ytre sig frit - omgangstonen forværres og mange mister fornemmelsen for "rigtigt/forkert", og tør i højere grad at smide negative kommentarer afsted. Når vi undgår "face2face" konfrontationer, kan man ofte tillade sig grovere udtalelser, som ikke nødvendigvis havde ytret i en "face2face" dialog.

Man kan i store træk se på de tre typiske kendetegn ved digital mobning;
1. Anonymitet - altså at man kan aldrig kan være helt sikre på den/de egentlige afsendere.
2. Fanget - modtagen kan aldrig slippe væk, der er altid mulighed for at komme i digital kontakt.
3. Eksponering - alle har adgang, og det private bliver til offentlig skue.

Ser vi nærmere på Rhizome-begrebet, tegner der sig et mønster i den digitale mobning. I følge dette, kan man ikke føre hændelser tilbage til den ene eller anden, men nærmere et midterpunkt. Hændelserne udspiller sig altså i et givent miljø, hvorfra "forgreningerne" vokser fra.
Et begreb som kobles på rhizome-begrebet, er non-simultanitet. Det vil sige, at der ikke findes én entydig historie. Der er mange vinkler og opfattelser af en given situation - forskellige opfattelser af start, handling og slut. Et praktisk eksempel kan selvfølgelig være Facebook, hvor individer opfatter kommentarer/situationer forskelligt.

Konsekvenserne af digital mobning, kan i værste fald føre til livsvarig mén. Har man været udsat for mobning, kan man udvikle sig i en negativ retning, få et forvrænget selvbillede og/eller miste troen på eget værd. Vi som kommende pædagoger, har til opgave et guide børn og unge i en positiv retning i brugen af digitale medier. I dag er mobning blevet mere komplekst, og der mange elementer at tage stilling til. Det er altså op til os at finde og se de forskellige elementer i mønstrene, og så vidt muligt, tage alle synsvinkler med i opklaringen.

Opfølgning på feltarbejde.

Vi har de forløbene dage været på feltarbejde i børnehaven Regnbuen i Nørhalne. Det er en lille landsby børnehave, der på tidspunktet holder 56 børn. Børnehaven er lys og indbydende med en stor legeplads der indbyder til mange forskellige aktiviteter herunder; gokarts, klatrestativ, natur, sandkasse, legehuse, "lege"-bakke mm. Derudover har Regnbuen 3 kaniner og 5 høns, der passes af børnene og forældrene i weekend og ferier.

Vi har i feltarbejdet skulle have fokus, gennem deltagende observation, på kommunikationen de forskellige brugere imellem. Dette skal udmunde i en film hvor vi gengiver en af vore observationer og belyser denne med pædagogiske briller på.
Vi har alle fat en god oplevelse af det korte feltarbejde og har været deltagende i dagligdagen på alle stuerne, henholdsvis stjernerne (de små), månerne (de m ellemstore) og raketterne (de store). Vi har, nogen af os flere gange, været på tur ned til en nærliggende sø.  I blev alt i alt modtaget rigtig godt, og fik rig mulighed for at deltage i alt det praktiske.

6/5 - Sprogstimulering

Med arbejdet i børnehaven har vi alle bemærket dels, at drengene med dansk som modersmåls, sproglige kompetencer generelt er dårligere end pigernes. Dette gælder i høj grad deres artikulering,  men også skriftsproget halter lidt efter i henhold til deres sproglige kompetencer i 4-5 års alderen. Dels at de tosprogede drenge, har brug for en større semantisk forståelse.

Da børnehaven er placeret på landet er der en "naturlig" fasination af landmanden og hans dagligdag. Er det blevet besluttet, at drengene tager på tur til en nærliggende bondegård.  Her bliver vi vist rundt, sætter ord på de forskellige landbrugsmaskiner, dyr og snakker om vores fælles oplevelser. 

Efter endt tur tager vi tilbage til børnehaven og laver en plance, med billeder børnene selv finder på internettet og navne på tingene, de for så vidt, selv skriver på.

Vi har det artikulatoriske i fokus. Hvilket vi arbejder med gennem fælles interesser og oplevelser - og vil skabe en "levende" dialog omkring disse. Dernæst har vi skriftsproget i fokus via plancen. Da de 4-5 årige skal stimuleres skriftsprogligt.

22/4 - Samhandlingsritual - Pinligt.

Pinlighed er med til, at opretholde de sociale strukture (rammer). Vi indgår allesammen under nogle uskrevne regner,  disse er til for, så vidt muligt, at undgå uønskede situationer. Vi agere alle efter samhandlingsritualer, disse skal sikre individet mod forlegenhed og "farlige" situationer. For at styre uden om disse "farlige" situationer, benytter vi os af defensive practices og protective practices. I defensive practices beskytter vi vores eget jeg og vores difinitiation af dette. I protective practices beskytter vi andre. Eks. "det du mente var...". Vi kender alle til "onklen" der altid er fuld og tror han er sjov til familiefesten. I situationen griner vi alle af ham, og lader det være en naturlig del af ritualet - på trods af alle ved onklen er langt over grænser og onkelen også dybest set selv ved det. På denne måde bliver ingen pinligt berørt af omstændighederne og onklens opførsel og vi undgår en eventuel konflikt (fare).
Hvis ikke man får afviget den farlige situation, med de redskaber ritualerne foreskriver, eksempelvis øjenkontakt med den modgående på fortorvet. Vil en pinlig/farlig situation opstår - Til skamme og forlegenhed for alle implicerede.

17/4 - Kærlighed og kommunikation.

Kærlighed i den ideelle verden:
- Familie; ubetinget kærlighed, kan gives envejs, tilknytning, går galt-->store konsekvenser, intimitet, sex/nærvær, symbiose
- Venner; betinget kærlighed, gensidighed/symmetri (tovejs)
- Målgruppe (arbejdsrelationer); anerkendelse, positiv grænsesætning (sammenhæng/konsekvens), omsorg, forståelse, empati, spejling, bevidst om sig selv-->ikke projektere følelse over på bruger, rollemodeller, MAGT

Den mest effektive terapi er kærlighed mellem mennesker - uden kærlighed, ingen god relation.

De 3 P’er (E. Jappe)
- Det private rum vedrører kun os selv og vores privatliv. Ofte følelser, som vi ikke er bevidste om &(skænderier, dårlig morgen osv). Faktorer der ikke er vedrører arbejdet!
- Det personlige rum, er hvor der inddrages egne følelser og interesser, som andre kan have interesse i. Brug af intuition og handler bevidst derefter.
- Det professionelle rum, er hvor følelserne er tilsidesat. Her er der fokus på den viden som vi har erhvervet os gennem en faglig proces. Fx. gennem læsning af teori og refleksion over teoriens anvendelighed.

Arbejder man udelukkende professionelt, bliver man distanceret fra brugeren/sig selv. Tager man dog udelukkende udgangspunkt i det personlige, mangler man den faglighed, som det professionelle bedrager med.

For at fremme relationsarbejdet i pædagogisk kontekst, er inddragelse af føler en væsentlig faktor. Kort sagt kan man sige, at jo mere du giver af dig selv, jo lettere er det for brugern, at "give sig hen"og åbne op for dig som pædagog. Det er vigtigt, at man i det pædagogiskearbejde, husker på ovenstående således, at man har følelser med i relationsarbejdet, men at det forbliver en professionel relation.
Eksempelvis; En pige i børnehaven spørger daginstitutionen "elsker du mig?", hvortil pædagogen svare "ja jeg elsker dig, men ikke som din mor elsker dig. Din mor "knuser-elsker" dig". 

For at udvise kærligheden i pædagogisk praksis, kan man ikke bare nøjes med, at kommunikere dette verbalt eller "kropsligt", man skal inddrage alle elementer og kan med andre ord ikke bare fokusere på enkelte ting - dette glæder forøvrigt i alt relation og ikke bare i det pædagogisk arbejde.
I det pædagogiskearbejde kan man, så fremt man har svært ved forholde sig professionelt, støtte sig op af de tre P'er, således relationen ikke bliver for personlig for omsorgspersonen.

I forbindelse med inddragelse af følelser og kærlighedsbegrebet i den pædagogiske diskurs kan der opstå forskellige dilemmaer.  Blandt andet jalousi udvist fra forældrene,  hvis der bliver knyttet for tætte bånd mellem omsorgsperson og bruger. Derudover kan dilemmaer også opstå den anden vej omkring. Forholder pædagogen sig ikke professionelt i relationen, kan de for tæt knyttede bånd, også skabe personlige problemer for pædagogen selv. 

Umiddelbart har det været tænkt, som værende irationelt, at inddrage egne følelser i praksis, da man har "frygtet" for pædagogens bedste, i fald der skulle blive dannet en for tæt relation. Tidligere har det pædagogiske arbejde ligeledes stilet mod, at være fornuftigbaseret. Således gik man ud fra, at inddragelse af følelser ville være mere villedende for omsorgspersonen end hjælpende. 
Denne nye tildens er derimod, at følelser skal inddrages i arbejdet, da det skaber bedst mulighed for relationsopbyggelse og dermed udvikling. Dette skal, selvfølgelig, ikke udelukke, at man bruger sin sunde fornuft, tværtimod - men det ene udelukker så abselut ikke det andet, og skal det heller ikke. 

"Den mest effektive terapi er kærlighed mellem mennesker - uden kærlighed, ingen god relation"