Digital mobning er kendetegnet ved at det er konstant. Dermed ment, at det ikke bare er i skolen, til fodbold osv., men derimod aktivt konstant. Det er umuligt at trække sig - mobiler, ipads er tilgængelige hele tiden. Du kan slukke og lukke enhederne, men beskederne venter bare når de bliver tændt igen. Folk gemmer sig bag anonyme profiler, hvilket gør det lettere at ytre sig frit - omgangstonen forværres og mange mister fornemmelsen for "rigtigt/forkert", og tør i højere grad at smide negative kommentarer afsted. Når vi undgår "face2face" konfrontationer, kan man ofte tillade sig grovere udtalelser, som ikke nødvendigvis havde ytret i en "face2face" dialog.
Man kan i store træk se på de tre typiske kendetegn ved digital mobning;
1. Anonymitet - altså at man kan aldrig kan være helt sikre på den/de egentlige afsendere.
2. Fanget - modtagen kan aldrig slippe væk, der er altid mulighed for at komme i digital kontakt.
3. Eksponering - alle har adgang, og det private bliver til offentlig skue.
Ser vi nærmere på Rhizome-begrebet, tegner der sig et mønster i den digitale mobning. I følge dette, kan man ikke føre hændelser tilbage til den ene eller anden, men nærmere et midterpunkt. Hændelserne udspiller sig altså i et givent miljø, hvorfra "forgreningerne" vokser fra.
Et begreb som kobles på rhizome-begrebet, er non-simultanitet. Det vil sige, at der ikke findes én entydig historie. Der er mange vinkler og opfattelser af en given situation - forskellige opfattelser af start, handling og slut. Et praktisk eksempel kan selvfølgelig være Facebook, hvor individer opfatter kommentarer/situationer forskelligt.
Konsekvenserne af digital mobning, kan i værste fald føre til livsvarig mén. Har man været udsat for mobning, kan man udvikle sig i en negativ retning, få et forvrænget selvbillede og/eller miste troen på eget værd. Vi som kommende pædagoger, har til opgave et guide børn og unge i en positiv retning i brugen af digitale medier. I dag er mobning blevet mere komplekst, og der mange elementer at tage stilling til. Det er altså op til os at finde og se de forskellige elementer i mønstrene, og så vidt muligt, tage alle synsvinkler med i opklaringen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar